Afslutning af sagen
Når en erstatningssag skal afsluttes sker dette oftest
ved at den pågældende myndighed kommer med en
endelig afgørelse eller at der kommer et endeligt erstatningstilbud
fra et forsikringsselskab.
Er der tale om en endelig afgørelse fra en myndighed
(f.eks. Arbejdsskadestyrelsen i en arbejdsskadesag) er der
ofte en klagemulighed, der kan udnyttes inden en vis frist.
Er denne klagemulighed udnyttet kan man føre sagen
videre ved domstolene, men også her kan der være
visse frister, der skal overholdes. Man bør derfor
altid hurtigst muligt efter modtagelsen af en endelig afgørelse
få denne kigget igennem af en specialist for at se om
afgørelsen er korrekt, så den eventuelt kan blive
påklaget inden for de fastsatte frister.
Fremsætter et forsikringsselskab et tilbud om erstatning
med henblik på at afslutte sagen, bør man ligeledes
få et sådant tilbud vurderet inden det accepteres.
Det kan nemlig være svært at genoptage en erstatningssag,
der er blevet afsluttet, også selv om man ikke har fået
den rigtige erstatning i første omgang. Man bør
altså aldrig afslutte en sag uden at have haft den til
gennemsyn hos en kompetent rådgiver.
|