Lavenergi – den første dom

22. december 2005
Problemerne med lavenergiulykker er genstand for mange retssager. En del af disse bliver forligt og når dermed ikke ud til offentligheden. Dermed kan selskaberne fortsat påberåbe sig synspunktet. Nu er den første dom på området imidlertid kommet, og den giver vores klient medhold i, at man godt kan komme til skade selv om kræfterne ved ulykken tilsyneladende ikke er så store.

Ulykken i den konkrete sag skete ikke som de traditionelle piskesmældsulykker med en påkørsel bagfra. Vores klient kom kørende på en motorvej med ca. 110-120km/t. En anden personbil trak pludselig over mod vores klient for at skifte vognbane, og for at undgå en ulykke med over 100 km/t foretog klienten sig en katastrofeopbremsning, indtil hun holdt næsten stille. Herved kom der kun en ganske lille kontakt mellem de to biler, men vor klient mærkede straks at der var sket noget i nakken. Hun kørte på skadestuen, og her konstaterede man, at hun havde fået et piskesmæld.

I første omgang afviste modpartens forsikringsselskab, at der overhovedet var tale om en trafikulykke. Da vi vandt dette spørgsmål fortsatte retssagen med spørgsmålet om, hvor mange af vores klients gener der stammede fra ulykken. Selskabet påstod at ingenting kunne komme fra en sådan ulykke. Selv om der var tale om relativt høj fart, var påvirkningen på kroppen meget lille. Dette skyldes at tiden ved en opbremsning er længere (flere sekunder) end ved et sammenstød (typisk 0,1-0,3 sekunder). Når energien i form af bilens fart fremad forsvinder over længere tid, er påvirkningen af kroppen mindre.

Dette spørgsmål blev blandt andet forelagt en bilsagkyndig, og han konkluderede, at påkørslen havde været så lille, at man ikke kunne komme til skade. Den bilsagkyndige gik som en selvfølge ud fra, at skaden skulle være sket ved kontakten mellem bilerne, men vores påstand var, at skaden var sket ved den usædvanligt hårde opbremsning. Dette spørgsmål blev forelagt Retslægerådet, og de mente, at risikoen for en sådan skade var lille, fordi vores klient var forberedt på påvirkningen ved at bremse, netop fordi hun selv aktiverede bremsen.

Retten tilsidesatte både den bilsagkyndige og Retslægerådet, fordi vores klient havde udviklet symptomerne så kort efter ulykken. Retten lagde også vægt på, at opbremsningen havde været så hård, at klienten havde forstuvet sin ankel ved at trykke på bremsen, og hun havde smerter efter sikkerhedsselen 3 uger efter. Retten henviste direkte til den nyeste amerikanske forskning, der netop konkluderer, at man ikke kan argumentere som forsikringsselskabet, for der er ikke nogen undergrænse for hvilke påvirkninger af kroppen, der kan give varige skader.

Selskabet har anket sagen, hvilket var forventeligt ud fra sagens principielle betydning.

Nyhedsoversigt