Retslægerådets betydning i retssager

22. september 2009
I den seneste tid har der i medierne været fokus på en af de problemstillinger vi længe har prøvet at gøre opmærksom på: domstolenes ukritiske brug af Retslægerådets besvarelser. I den sammenhæng har kontoret skrevet et debatindlæg der gengives i sin helhed her.

Retslægerådets indstillinger bør ikke følges ukritisk

I Danmark har vores politikere besluttet, at man skal have erstatning for personskade, hvis andre er skyld i, at man kommer til skade.
Mange mennesker har imidlertid allerede måttet konstatere, at dette ikke sker i virkelighedens Danmark. Erstatningen for de varige lidelser og nedsat erhvervsev-ne efter en ulykke forsvinder ofte som sand mellem fingrene, hvis sagen kommer for byretten eller landsretten.
Det skyldes at Retslægerådet i de sidste ca. 10 år er blevet inddraget i retssagerne efter anmodning fra forsikringsselskaberne. Forsikringselskaberne ved nemlig, at Retslægerådet stort set al-tid besvarer spørgsmålene i sagen til støtte for forsikringsselskaberne.
I langt over 90 % af sagerne vedr. nakke- og rygskader efter trafikulykker svarer Retslægerådet, at sammenhængen mellem ulykken og de varige smerter efter ulykken er usikker, selv om personen var rask og arbejdede på fuld tid før ulykken og selv om smerterne opstod i tiden umiddelbart efter ulykken.
Retslægerådet kommer med sine svar uden at have set eller undersøgt den skadelidte, da Retslægerådet blot gennemgår journalerne i sagen. Retslægerådet udtaler herefter typisk at ”sammen-hængen mellem ulykken og smertetilstanden er usikker”, uanset at alle andre læger i sagen har vurderet, at der er årsagssammenhæng.

Retslægerådet kan i sagerne ikke pege på andre konkrete individuelle faktorer, der ellers skulle kunne have udløst tilstanden, men det får ingen betydning i sagen.
Retslægerådet henviser blot til, at nogle mennesker også kan få nakke- eller rygsmerter uden at have været impliceret i en ulykke.
Da det i erstatningssager er den skadelidte der har bevisbyrden for at det er ”overvejende sandsynligt” – efter en juridisk vurdering, at der er årsagssammenhæng, bliver forsikringsselskabet herefter frikendt for at betale erstatning. Det sker fordi byretterne og landsretterne med hjælp fra forsikringsselskaberne fejlagtigt har gjort Retslægerådet til overdommer i sagerne. Det er imidlertid i strid med både retsplejelovens regler om fri bevisbedømmelse og i strid med Højesterets praksis i flere tilsvarende sager.
Retslægerådet foretager nemlig ikke juridiske vurderinger. Retslægerådet foretager et lægevidenskabeligt skøn og det er slet ikke det samme. Hvordan Retslægerådet så kan foretage et lægeligt skøn der er helt modsat det skøn andre læger i sagerne har vurderet forekommer i sig selv besynderligt og foruroligende – men den diskussion må lægerne selv tage.

Det dommerne derimod skal gøre er at foretage en erstatningsretlig vurdering af årsagssammenhængen. Det er ikke det samme som et lægevidenskabeligt skøn.
Netop derfor forekommer det ekstra chokerende at dommerforeningens formand har udtalt ”at der skal noget til før dommerne tilsidesætter retslægerådets vurdering”. Retslægerådets vurdering er jo ikke en juridisk vurdering og har derfor ikke en særlig forrang i erstatningssager. Det har Højesteret demonstreret flere gange, men uden at byretterne og landsretterne har taget det til efterretning.
Højesteret har i flere domme understreget, at der derimod skal noget særligt til at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens erstatningsretlige vurdering og Højesteret har vist, at Retslægerådets manglende anerkendelse af årsagssammenhængen ikke alene er nok til frikende forsikringsselskaberne. Det skyldes bl.a. at Arbejdsskadestyrelsen også tager oplysninger fra arbejdsgiver, SKAT og kommuner samt evt. vidneforklaringer med i betragtning ved vurderingen, hvorimod Retslægerådet kun bedømmer sagen på grundlag af lægejournaler.
Desværre har politikerne med domstolsreformen frataget borgerne muligheden for at få disse sager for Højesteret, og man er som tilskadekommen borger i Danmark ilde stedt, hvis ikke der sker en ændring i praksis.
Problemet kan løses ved at by- og landsdommerne i langt højere grad foretager en samlet juridisk vurdering af den erstatningsretlige årsagssammenhæng ved selv at bedømme både lægejournaler, parts- og vidneforklaringer, forklaringer fra arbejdsgivere, kommunale akter og vurderinger fra Arbejdsskadestyrelsen, således som Højesteret gør. Hvis det eneste der herefter støtter forsikringsselskaberne påstand om frifindelse er Retslægerådet, skal forsikringsselskabet ikke frifindes.

Nyhedsoversigt